Maj opdateringer 🌸

Nyeste opdateringer April 28, 2023

Såååeh, nu er vi der næsten, hvor vi kan smide de tunge vinterjakker! Dagene er blevet lysere, og solen bryder igennem skyerne endelig. Vi håber, at du er lige så hyped over forårsvejret, som vi er!

HVAD SKETE DER I SIDSTE MÅNED? 🤓

I sidste måned lancerede vi et nyt setup af vores “anbefal en ven”-funktion på app’en.

Det betyder, at det nu er endnu nemmere for jer riders at anbefale jeres venner, samt holde øje med jeres igangværende anbefalinger og dem, som er gennemførte.

“Anbefal din ven”-bonussen er lige nu på 500 kr. til dig og 200 kr. til din ven, når vennen har været aktiv rider i 20 timer inden for de første 40 dage fra deres underskrevet kontrakt*.

*Regler og vilkår kan blive ændret løbende.

En ny æra er begyndt!

D. 1 maj er vi gået live med en ny identitet for foodora. Du har måske allerede set det, da vores logo har ændret sig, og vi har inkorporeret nye friske farver. Men foruden det nye udseende, så findes foodora ikke kun i Skandinavien længere, men det er blevet en del af alle Delivery Heroes lande i Europa! Det betyder, at vi samlet set kan finde foodora i hele 8 lande nu.

Det betyder også, at vi har fået flere hænder til at skabe et godt hverdagsliv for riders, hvilket vi er ovenud glade for.

Ud med den gamle roadrunner-app

Til de riders, som har været hos os inden vi blev til foodora i efteråret 2022, hvor vi brugte rider app’en kaldet, roadrunner. App’en lukkes helt for funktion d. 7 juli 2023.

Har du endnu ikke fået installeret vores nye foodora rider app’, så er det en god idé at gøre det nu. Husk, at du skal have slettet roadrunner helt fra din mobil inden du downloader den nye. Du finder download links til den nye app nederst på rider hubben her.

FEEDBACK TID 💬

Synes du, at der er noget, som vi mangler her på vores rider hub, må du gerne besvare dette spørgeskema.

Husk at besvare alle spørgeskemaer, der bliver sendt din vej! Det er din feedback, som gør, at vi kan arbejde med projekter for at forbedre din og andre riders hverdag i foodora Danmark.

Inkluder også gerne det positive ved at være rider, så vi ved, at vi ikke skal lave nogle ændringer på netop det, som du er glad for.

HAR DU VÆRET UDE FOR ET UHELD?

Hvis du har været ude for et uheld, mens du var på vagt som foodora rider, venligst besvar dette spørgeskema. Et af vores største fokuspunkter er, at passe bedst muligt på dig.

Recent Posts